Organisering af undervisningsforløb

Fokus i folkeskolen har ændret sige gennem tiden. Før hen var der meget fokus på undervisningen, og i en periode har der nu været meget fokus på læringen. Flere forskellige teorier her i blandt både teorien om de mange intelligenser (MI) og Læringsstils teorien (LS) er nogle af de teorier, som har vundet indpas her hjemme i den pædagogiske og didaktiske debat. Begge teorier har fokus på den enkeltes læring. Det er dog vigtigt for elevernes læring, at læreren tilrettelægger og organiserer undervisningen, så den netop tilgodeser den enkelte elevs læringsforudsætninger. Man kan derfor ikke nøjes med at rette fokus på læring, men også på undervisningen. Vi mener derfor, at man må gå fra undervisning til læring og til undervisning igen.

Vi har i perioder gjort brug af de mange intelligenser, men bruger i dag den mest som en styrke pædagogik. Vi bruger den til at få ideer til, hvorledes vi kan styrke elevernes læring ved fx at gøre brug af en intelligens til at styrke en anden. Læringsstils teorien gør vi brug af både i vores dagligdag og som et redskab til at organisere selve undervisningen med. Derudover har vi i flere år arbejdet konkret med mål, evaluering, logbog og portfolio. Med udgangspunkt i de bindende trin- og slutmål for de enkelte fag opstiller vi synlige mål for eleverne, og vi gør brug af og har udviklet en lang række evalueringsværktøjer, fx målcirkler, elevplaner m.m.. For at se et eksempel på et kort undervisningsforløb, samt hvorledes vi i praksis kan arbejde med mål og evaluering seDansk eksempel. For at se en køreplan over, hvorledes vi organiserer undervisningen seForløb.

Vi har udviklet en lang række LS materialer, som vi har gjort brug af i vores egen undervisning. LS materialerne er et yderst anvendeligt redskab til indlæring af færdigheder, såsom kendskab til ordklasser, viden om H.C.Andersen, tabelindlæring, landes hovedstader, middelalder osv. LS materialerne kan enten være lavet af læreren, eller eleverne kan selv lave dem. For at se nogle ideer til udfærdigelsen af de konkrete materialer se mere under "Konkrete materialer" eller besøg Dafolo og se nærmere på de to emnekasser Geometriske former af Ella Jensen og Ordklasser af Lene Skovbo Jensen.