Læringsstilsteori

Professor Rita og Kenn Dunn har i mere end 30 år forsket i, hvordan mennesket grundlæggende lærer. De har på den baggrund udviklet en model kaldet Learning styles - Læringsstile. Denne model består af nogle elementer, der har betydning for det enkelte menneskes læring.

Et menneskes læringsstil er den måde, hvorpå man:

koncentrerer sig, optager og husker ny viden bedst.

Ens læringsstil ændrer sig over tid og er ikke på den måde statisk.

Læringsstilsteorien er inddelt i flg. 5 grupper:

De fysiske elementer
De emotionelle elementer
De sociologiske elementer
De fysiologiske elementer
De psykologiske elementer

De fysiske elementer

Man har troet, at børn lærer bedst, hvis der er fuldstændigt ro. Dette er dog en vaneforestilling. 20 % ønsker absolut ro, 40 % ønsker lettere uro og 40 % er fleksible i en klasse. Mht. lys så kan behovet for lys afhænge af alderen. Jo yngre et barn er jo svagere lys synes det af foretrække. Mht. temperatur så er behovet forskelligt. Nogle arbejder bedst, hvis der er køligt, andre hvis der er lunt. Møblerne i en klasse tilgodeser ofte kun de elever, der arbejder bedst, hvis de sidder formelt /hårdt hvilket gælder for ca. 50 %. 50 % har dog brug for at sidde mere uformelt/blødt, når de skal lære noget nyt og svært.

De emotionelle elementer

Nogle lærer bedst hvis de bliver motiveret til en opgave, andre har den indre motivation og synes at de meste af skolearbejdet er sjovt. Mht. udholdenhed så er der nogle børn, der kan blive ved med at arbejde med en opgave, imens andre hurtigt går i stå, begynder på en ny eller tager sig en lille pause undervejs. Ligeså er det med ansvarligheden. Nogle er meget ansvarlige. De overholder altid klassens regler og husker selv at lave lektier. Andre derimod mangler denne ansvarlighed. Mht. struktur så er der nogen, der har brug for en høj grad af struktur, imens andre ikke behøver den.

De sociologiske elementer

Elever har forskellige behov når det gælder samarbejde. Nogle elever vil helst arbejde alene, og andre vil helst arbejde sammen med andre. Her er det vigtigt at få sin læringsstil tilgodeset, når man skal lære noget nyt og svært og så på andre tidspunkter udfordre sin læringsstil. Mht. autoritet så er der elever, der har brug for at den voksne er meget synlig. De bliver hurtigt usikre på, om det de laver er rigtigt, og har brug for at vide, at de er på rette vej. Nogle elever har brug for faste rutiner imens andre gerne vil arbejde mere varieret.

De fysiologiske elementer

De perceptuelle strenge består af 4 forskellige læringskanaler gennem hvilke man tilegner sig nyt stof.

De auditive lærer bedst ved at bruge ørerne. Det er dem, som kan huske ¾ af, hvad der er blevet sagt i en lektion på 45 min. Dem er der mindst af i en klasse ca. 12 %.
De visuelle lærer bedst ved at se billeder, ord, symboler og ved brug af farver. Dem er der oftest flest af i en klasse ca. 40 %.
De taktile lærer bedst, hvis de kan røre ved tingene. De sidder ofte og piller ved et eller andet evt. penalhuset eller de tegner imens læreren taler. Der er ca. 30 % taktile i en klasse.
De kinæstetiske lærer bedst, hvis de kan bruge deres krop imens der læres. De kan være meget højtråbende og have brug for at repetere tingene flere gange. De kan have svært ved at sidde stille og koncentrere sig. Der er ca. 18 % kinæstetiske i en klasse.

Nogle elever lærer bedst, hvis de har mulighed for at spise eller drikke lidt imens. Mht. til tid på dagen så lærer nogle bedst tidligt om morgenen, imens de fleste bedst kan lære om formiddagen. Nogle lærer igen bedst senere på dagen.

Nogle elever har brug for at bevæge sig for fortsat at kunne optage læring. Det er ofte de elever der skal tisse, spidse blyant eller som går meget rundt i klassen. Men kan sågar se eleverne der bevidst knækker sin blyant, kun med det formål at kunne rejse sig op og spidse blyanten igen!

De psykologiske elementer

At være holistisk eller analytisk handler om den måde, hvorpå man behandler nye informationer på. De holistiske elever, hvilke udgør de fleste specielt nede i de små klasser, lærer bedst ved at få kendskab til helheden først. De vil helst blive følelsesmæssigt fanget af et emne. De vil gerne høre en sjov historie en anekdote eller en vittighed om det, de skal i gang med. De har brug for at vide målet før de begynder. Derimod vil analytikerne gerne kende til de enkelte dele først. Som et puslespil så skal brikkerne lægges i den rigtige rækkefølge og de kan bedst lide at gøre en opgave færdig, før de begynder på en ny. De impulsive elever er ofte dem der umiddelbart ses og høres meget. De vil gerne spørge og snakke undervejs ofte til irritation for de refleksive, som gerne vil have tid til at tænke over tingene, før de svarer.

Læringsstilsteorien giver alle en mulighed for at reflektere over deres egen praksis og forstå, hvorfor denne virker eller ikke virker i visse sammenhænge. Hvis eleverne ikke får deres læringsstil tilgodeset finder de ofte en illegal vej. Det er derfor vigtigt at finde nogle ledelsesværktøjer og strategier, som giver eleverne mulighed for at få deres læringsstil tilgodeset. Det er dog vigtigt, at elevens læringsstil fremmer den enkeltes læring og ikke forstyrrer andres.